Kontraventiler er kendetegnet ved deres store belastningsvariationer og relativt lave åbnings- og lukkefrekvens. Når en kontraventil er i lukket eller åben tilstand, er dens levetid lang, og den kræver typisk ingen bevægelse af bevægelige dele. Men når der opstår et "skifte" krav, skal kontraventilen kunne fungere fleksibelt, et krav, der er endnu strengere end almindelige mekaniske bevægelser.
I praktiske applikationer karakteriseres kontraventiler normalt som hurtigt-lukkende ventiler. I lukningsøjeblikket strømmer mediet retningsbestemt. Når ventilskiven lukker, falder mediets tilbagestrømningshastighed hurtigt fra maksimum til nul, mens trykket stiger kraftigt. Dette fænomen kaldes "vandhammer", som kan beskadige rørledningssystemet. Vandhammer er især fremtrædende i højtryksrørledningssystemer, hvor flere pumper arbejder parallelt.
Vandhammer er en trykbølge forårsaget af forbigående strømning i en trykrørledning, som er et resultat af en trykstigning eller et fald forårsaget af ændringer i væskehastigheden. Dens fysiske årsag ligger i de kombinerede virkninger af væskens inkompressibilitet, væskeinerti og rørledningens elasticitet. For at løse dette problem har designere indarbejdet forskellige nye strukturer og materialer i designet af kontraventiler med det formål at sikre ventilens ydeevne og samtidig minimere virkningen af vandslag.
